|
Baagøe med igen
Faaborg-Skanderborg
Vores to trænere Jesper Holm og Rasmus Andersen har udtaget 13 spillere til lørdagens kamp i Faaborg, og Theis Baagøe er ny mand i truppen.
- Vi skal have fundet vores dyder frem igen. Vi skal ned og levere en mandfolkeindsats med fight og vilje i højsædet, og vi skal spille noget klogere håndbold, end vi gjorde mod Sydhavsøerne, og vi skal presse Faaborg hele tiden. Vi kan vinde dette opgør, hvis vi er klar fra kampens start, for vi skal møde et hold som er i fremgang igen. Faaborg har nogle gode bagspillere, og deres første syv mænd er gode, og vi skal løbe med dem i alle kampens 60 minutter, siger Jesper Holm.
Skanderborgs trup: Jonas Hansen, Jesper Sørensen, Andreas Væver, Mattias Suhr, Christian Køhler, Jacob Troelsen, Gustaf Samuelsson, Theis Baagøe, Henrik Sloth, Nichlas Bruselius, Lasse Justesen, Kasper Povlsgaard, Benjamin Jakobsen.
Kampen spilles lørdag klokken 15.00 i Faaborg.
Se den aktuelle stilling HER
Aage Armann |