|
Jonas Kjærulf Hansen spillede tirsdag mod Stoholm sin kamp nummer 39 for Skanderborg, og med over 20 redninger blev han kampens helt store spiller. En halv time efter kampen sad vi alene inde i hallen, hvor der havde været over 700 tilskuere i en meget flot kulisse, og fik en god snak.
For 18 måneder siden fra Ikast til Skanderborg
Jeg havde håbet på at komme til og spille i Ligaen, men nu sker det nok et år før, end jeg havde regnet med.
Det har på mange måder været en møjsæson for mig. Jeg startede sæsonen ud med at være skadet i de første 7-8 kampe. Så kom jeg tilbage til et hold, som ikke var helt klar. Det var frustrerende, men siden jul er det kun gået en vej både til træning og kamp.
Det hele kulminerede i aften, hvor vi fra kampens start stod godt i vores forsvar. Jeg spillede en dårlig kamp i Stoholm, men i aften viste jeg mit rigtige niveau.
De to kampe mod Stoholm har også vist at samarbejdet mellem Jesper og mig er supergodt. Jeg er fuld af beundring over, at han kan gå kold ind, og så hive nogle superredninger frem, det er flot.
Nu vil jeg have en sjov aften, og så vil jeg begynde at træne op til U21 VM
Onsdag bliver det hverdag igen, og nu starter jeg snart op med en test ved DHF. Der er nok at se til, men for øjeblikket er jeg ikke træt af håndbold.
Opbakningen i aften betyder meget, man er tvunget til at yde mere end 100 procent, sluttede Jonas, som også har fået en ny hund.
Aage Armann |