|
Efter sæsonen 2009-2010 overtog vores tidligere topspiller Jesper Holm sammen med Rasmus Andersen træningen af 1. Divisionsholdet, og undertegnede fandt ham søndag formiddag, og vi fik en god snak om de forløbne måneder
Meget godt
Det er gået meget godt. Vi startede turneringen skidt, og fik så en god periode, men faldt ned igen, før vi sluttede fornemt af i Odder den 18 december.
Flere udfald
Det er forventeligt at en trup svinger lidt, når nye spillere og træner kom til i sommers, og vi har i de første 14 kampe haft flere udfald, både i den ene og anden retning.
Stor fremgang
Nu er vi begyndt at kende hinanden noget bedre, og vi er ved at finde rollefordelingen på holdet, men det tager tid og bygge et nyt hold, men jeg syntes selv, at der er stor fremgang.
Ved at finde balancen
Nu håber jeg på, at vi er blevet mere stabile, og at vi har fundet ud af, hvad vi skal som et hold, og Odder kampen viste hvad der kræves af alle mand. Vi er gode, når vi vil det, og jeg har forventninger om, at vi er ved at finde ud af balancen på holdet.
Slut med frit fald
Nu har vi spillet 14 kampe, og når de sidste 12 kampe i 2011 er spillet, håber jeg på, at vi har nået vores målsætning en placering i top 6 i 1. Division, og de frit falds kampe er overstået, sluttede Jesper Holm.
Aage Armann |