Udskriv siden

Homogen og social trup ifølge Suhr

Af: Lars Leth Seehausen

Mandag eftermiddag fik undertegnede sig en god snak med Mattias Suhr, som er nået op på 77 kampe i den grønne trøje.

Leveret skiftende spil

Når jeg ser på tabellen, så er jeg ikke tilfreds. Vi fik først i august måned de sidste brikker på plads i vores trup, og efter disse omstændigheder er der mange ting, som vi kan være tilfreds med. Men vi har også underpræsteret nogle gange, mens det modsatte også er sket et par gange.

Meget at bygge videre på

Vi har haft klare forbedringer i vores spil mod slutningen af første halvdel af sæsonen, og vi har socialt haft succes med en homogen trup, og der er meget at bygge videre på.

Vores forventninger ikke nået

Vi har ikke levet op til vores forventninger endnu, men de har måske også været sat lidt for højt.

2011

Vi skal gerne ende blandt de 6 bedste hold i Divisionen, og jeg håber inderligt på, at vi bygger videre på gejsten og viljen fra Odder kampen, så vinder vi flere kampe end i 2010.

Svær start

Vi har en svær start med 4 meget formodede tætte kampe i januar måned, så det bliver spændende, og vi glæder os til den første kamp i Sønderborg, hvor vi skulle have vundet hjemmekampen mod dem.

Ikke helt tilfreds

Jeg har ikke været helt tilfreds med mig selv, og det skulle gerne forbedres til den anden halvdel af sæsonen. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, og det er dejligt, at spille kampe på det her niveau, sluttede Suhr.

Aage Armann

04.01.2011