|
Før Vejle kampen i søndags fik undertegnede sig en god snak med fysioterapeut Hans Henrik Gaden, som har været tilknyttet Skanderborg Håndbold siden 1998.
Parløb med Thomas Lund
Jeg ligger lidt i baghjulet på Thomas Lund hele tiden, og jeg er løst ansat i klubben. Det er sjovt, at være med omkring et hold, og det er fedt at have med unge mennesker at gøre. Det er mest af interesse at jeg er med omkring holdet.
AGF og klinik
Jeg var fuldtidsansat i AGF fra 1997 til 2006, og i 2001 startede jeg klinik sammen med Thomas Lund i NRGI Arenaen.
Skanderborg
Jeg bor i Gram sammen med min kone, som er læge, og vores to børn, og det er kun fordi det er i Skanderborg, at jeg er med stadig væk, og jeg har mange gode venner i byen og i klubben.
SHEA
Jeg er fast tilknyttet SHEA to gange om ugen, og så hjælper jeg til i seniorafdelingen. Jeg har til gengæld aldrig selv trænet eller spillet håndbold, sluttede Hans Henrik Gaden.
Aage Armann |