Udskriv siden

Flot debut til Oliver

Af: Lars Leth Seehausen

Oliver Bjerre var tirsdag med til at blive Danske Mestre for U18 holdet, og i lørdagens kamp mod Stoholm debuterede han på 1. Divisionsholdet, og gjorde det med en god indsats.

Allerede i kampens start brillerede han med en aflevering bag om ryggen til Kasper Povlsgaard på stregen, og i de sidste sekunder af første halvleg scorede han også til 14-14.

Jeg havde regnet med, at jeg skulle supplere truppen, da vi var hårdt ramt af skader, men det var superfedt at være med til og spille fra kampens start, og bidrage med nogle indspil til stregspillerne, og det var en stor oplevelse for mig at være med. Sådan nogle kampe giver også noget rutine og erfaring, og det var dejligt at spille på 1. Divisionsholdet. Jeg troede, at jeg havde spillet min sidste kamp i den grønne trøje, så det er dejligt med nogle ekstra kampe.

Aage Armann

08.05.2011