Udskriv siden

Første år for Jonas i Skanderborg

Af: Lars Leth Seehausen

Jonas Kjærulf Hansen har nu været i Skanderborg 1 år efter skiftet fra Ikast, og undertegnede fik sig en snak med ham mandag formiddag. Jonas har spillet 18 førsteholdskampe for Skanderborg.

Udviklet mig

Det første år er gået godt for mig, og jeg har udviklet mig en del efter skiftet fra Ikast. Det hele kulminerede i sommer, hvor jeg var med til at vinde EM for U20 Landsholdet, og jeg blev kåret til turneringens bedste målmand.

Vil være første mand

Sæsonstarten på 2010-2011 er ikke gået helt, som jeg havde regnet med. Skaden op til den første kamp mod Odder, satte mig en del tilbage, men nu er formen ved at være der igen, men jeg var ikke helt tilfreds med min indsats i lørdagens kamp mod Odder. Mit mål er at komme ind i målet igen, og være første mand.

Håber på at fighten fortsætter

Vi har tabt nogle dumme kampe, men det var dejligt, at få de 2 point i lørdags, og måden vi fik dem på var god. Der blev fightet for hinanden, og alle løste opgaverne, som de fik, perfekt. Jeg håber på, at det er fremtiden for holdet, og det kunne være sjovt og spændende at komme ud og spille oprykningskampe til Ligaen, sluttede Jonas.

Aage Armann

20.12.2010