|
Skanderborgs store profil på højre fløj, Jakob Larsen er ude i resten af sæsonen. Jakob fik i november måned konstateret kræft og gennemgik efterfølgende en operation, som umiddelbart forløb godt. Jakob var meget hurtigt på træningsbanen igen, og fik allerede comeback i den sidste kamp før julepausen mod Odder.
En kontrol på Skejby Sygehus i sidste uge viste desværre, at sygdommen ikke som ventet er væk. Derfor er Jakob i mandags startet på Kemo-behandling, og dermed definitivt ude i resten af sæsonen.
Sportschef Jesper Koch
Vi føler alle med Jakob og hele hans familie. Det er et hårdt slag for alle, at få sådan en melding, så kort tid efter at sygdommen "var" væk. Hele klubben er naturligvis også meget påvirket af Jakobs sygdom, som blev meddelt af Jakob selv allerede i tirsdags. På trods af den triste diagnose deltog Jakob i alle træninger i sidste uge, og han stillede også til start i lørdagens kamp i SønderjyskE, og spillede oven i købet en meget flot kamp.
Vores tanker er ved Jakob og hans familie i den kommende svære tid. Vi kommer til at savne Jakob både på og udenfor banen, og krydser alle fingre for, at Jakob kommer godt og hurtigt igennem det kommende forløb.
Torben Væver |