|
Vi får tilgang af bagspilleren Morten Kirk Olesen fra Mors Thy Håndbold fra den kommende sæson.
Sportschef Jesper Koch:
Det er med glæde at vi kan melde ud, at vi er blevet enige med endnu en ung spiller, som er klar til at trække den grønne trøje over hovedet fra næste sæson. Morten Kirk Olesen er 23 år, og han har allerede flere års erfaring fra Håndboldligaen for Mors-Thy Håndbold, hvor han har spillet hele sin karriere.
Morten Olesen kan dække flere pladser i bagkæden, og er en spiller som jeg er sikker på passer godt ind i vores miljø i Skanderborg. Morten Olesen kan også godt lide at gå forrest til træning, og han er en spiller som altid arbejder stenhårdt for holdet.
Morten Kirk Olesen:
Jeg føler at Skanderborg er en god klub for mig. Efter mange år med håndbold på Mors er jeg klar til, at prøve kræfter med noget nyt og her føler jeg, at Skanderborg har de ting jeg søger.
Klubbens fremragende arbejde med talentudvikling og deres målsætning om at komme i Ligaen passer glimrende til min egen målsætning om at spille i Ligaen. Jeg håber, at jeg i klubben kan fortsætte min egen udvikling og bidrage med noget ligaerfaring, og måske lære lidt fra mig.
Jeg har været ude og opleve træningsmiljøet og stemningen omkring holdet, hvor jeg har fået en rigtig positiv oplevelse af ledelsen, trænere og spillere. Jeg glæder mig derfor til at skulle i gang med de kommende holdkammerater. Ydermere glæder jeg mig til genforeningen af mine gamle holdkammerater Povlsgaard, Larsen, Kaagaard og Balling.
I indeværende sæson har Morten Kirk Olesen spillet 31 kampe og lavet 71 mål for Mors-Thy Håndbold i Jack & Jones Ligaen.
Aftalen gælder foreløbigt i 2 år. |