|
Undertegnede fik en god snak med Skanderborgs anfører Kasper Povlsgaard mandag eftermiddag, og Povlsgaard har nu spillet 28 kampe i den grønne trøje.
Det første jeg sagde til Povlsgaard var, at træningen mandag er aflyst. Det ved jeg godt, og det er kedeligt, sagde vores anfører, der er vist mange afbud - så det er derfor.
Dybt ærgerligt
Det er dybt ærgerligt, at vi tabte i Skive. Jeg er rigtig træt af, at vi kun spiller en halvleg i Skive, og det var de første 30 minutter. Vi må acceptere, at vi ikke er bedre lige nu.
Arbejdshandskerne på
Nu skal vi alle tage arbejdshandskerne på, og så finde vores moral frem igen. Vi er ikke særlig gode til at tage det med på banen, som vi får at vide af vores trænere Jesper Holm og Rasmus Andersen.
Finde konceptet igen
Det er ikke særlig godt hele vejen rundt, og nu skal vi arbejde i ugens løb på at finde tilbage til konceptet. Vi skal have mere styr på tingene, og vi skal hver især arbejde med os selv i alle 60 minutter, sluttede Povlsgaard.
Aage Armann |