|
Flot 2. halvleg
Ajax-Skanderborg 31-36 (16-16)
På en meget flot 2. halvleg vandt vi den tredje sejr på stribe, da holdet i København besejrede Ajax med 31-36. Vi spillede godt angrebsspil gennem det meste af kampen, og Rasmus Kaagaard og Jacob Troelsen havde begge en stor dag som afsluttere, mens Benjamin Jakobsen spillede en meget stor kamp i begge ender af banen.
Rasmus Kaagaard startede kampen helt forrygende, og scorede holdets fem første mål, før Ajax satte en mand tæt på ham, men alligevel slap han fri flere gange og otte frispilninger til stregspillerne blev det også til. Jacob Troelsen startede ude, og han scorede først til reducering til 11-9, Kort efter brændte han et straffekast, og vi brændte de tre første straffekast. Ajax var bedst i de første tyve minutter af kampen, og holdet kom foran med 11-7, Der tog vi en timeout, og gik over til en 5-1 opdækning. Det passede ikke Ajax og inden pausen fik vi udlignet til 16-16.
Efter pausen kom Jesper Sørensen ind i målet i stedet for Jonas Hansen, og Ajax kom for sidste gang i kampen foran med 17-16 på straffekast. Vi havde lidt svært ved at holde Lasse Sinding og Patrick Brogård, men fra 21-21, var vi foran i resten af kampen. Rasmus Kaagaard lavede sin eneste fejl i kampen, da han helt fri brændte ved 21-20, før han bragte os foran med 21-22. Jonas Hansen kom ind i målet igen ved 28-27, og han startede med at tage et straffekast, og flere gode redninger i slutningen af kampen. Ajax fik reduceret til 28-29, før vi scorede tre gange på stribe ved Henrik Sloth, Nichlas Bruselius og Benjamin Jakobsen. Vi scorede også tre på stribe fra 30-33 30-36 ved Jacob Troelsen, Andreas Væver og Kasper Povlsgaard.
To gode point kom hjem til Skanderborg, og nu spiller vi allerede på onsdag kl. 20.15 i Skanderborg, når Ribe/Esbjerg kommer på besøg
Målscorer: Rasmus Kaagaard 9, Jacob Troelsen 7, Henrik Sloth 5, Benjamin Jakobsen 5, Andreas Væver 4, Kasper Povlsgaard 3, Mattias Suhr 2, Nichlas Bruselius 1.
Stillinger undervejs: 5-3 8-6 11-7 12-13 17-16 20-20 23-26 27-28 28-32 30-36
Udvisninger: Ajax 5 - Skanderborg 2
Straffekast: Ajax 4 - Skanderborg 9
Aage Armann |