Udskriv siden

Stilling-Skanderborg - Stjernen 22-19

Af: Lars Leth Seehausen

Ny vigtig sejr til Stilling-Skanderborg

Stilling-Skanderborg - Stjernen Odense 22-19 (9-10)

Stilling-Skanderborg vandt den tredje sejr på hjemmebane i 2012, da holdet vandt det vigtige bundopgør over Stjernen Odense med 22-19. Holdet kom nu forbi Tarm-Foersum i tabellen, og ligger nu tredjesidst i Divisionen.

Hjemmeholdet dækkede godt op, og bagved stod Sofie Dengsøe en stor kamp i målet med flere store redninger. Stilling-Skanderborg kom foran med 4-2 efter ti minutters spil, men holdet gik helt i stå og scorede ikke i de næste 11 minutter, og kom bagud med 8-4. Stjernen spillede i denne periode hurtigt angrebsspil, mens hjemmeholdet lavede flere fejl, og også fik en udvisning. Hjemmeholdet fik reduceret til 8-6 og 10-9 inden pausen.

Efter pausen fandt Henriette Jensen storspillet frem og med to scoringer fik hun udlignet til 11-11, og i resten af kampen var Stilling-Skanderborg ikke bagud. Holdet blev ellers ramt af fem udvisninger, mens Stjernen ikke fik nogen. Ved 16-13 og 18-15 tog Sofie Dengsøe straffekast, men det ene blev taget om, da Sarah Olesen ikke var de tre meter væk fra skytten. Ved stillingen 20-18 til Stilling-Skanderborg blev holdet igen ramt af en udvisning, men Stjernen kunne ikke udnytte det, men fik alligevel reduceret til 20-19. Stilling-Skanderborg mistede bolden, men holdet øgede med to scoringer i slutfasen til en fortjent sejt på 22-19.

Målscorere: Trine Knudsen 5, Nicoline Vodsgaard 4, Henriette Jensen 4, Sarah Olesen 3, Stine Olesen 3, Ane Tarp Hansen 2, Pernille Jensen 1.

Næste kamp er på søndag i Ringkøbing.

 

- Se stlling HER

 

Aage Armann

05.02.2012