|
Det er lykkedes Stilling-Skanderborg Håndbold på ganske kort tid at finde en ny træner til 1. divisionsdameholdet efter, at den tidligere træner Kim Bækgaard har valgt at stoppe samarbejdet.
Ny træner for resten af sæsonen 2011/2012 er Kenneth Nygaard, der sammen med Mogens Nielsen vil stå for ledelsen af holdet gennem de sidste 10 kampe i turneringen.
Kenneth Nygaard kan træde til med øjeblikkelig virkning og har allerede deltaget i den første træning. Kenneth Nygaard har gennem en årrække været træner i Skanderborg Håndbold blandt andet på SHEA , og han har også været sports- og sponsorchef i klubben.
Kenneth Nygaard og Mogens Nielsen vil nu sammen forsøge, at skabe stabilitet omkring divisionsholdet efter turbulensen, som følge af trænerskiftet, og vil fokusere på, at skabe de bedst mulige sportslige resultater med spillertruppen.
Med venlig hilsen
Carsten Ballegaard Dan Kolding
Stilling IF Håndbold Skanderborg Håndbold |