Udskriv siden

Den røde tråd skal bevares i dameafdelingen

Af: Lars Leth Seehausen

For cirka 4 år siden blev jeg valgt ind i bestyrelsen i Skanderborg-Håndbold med forventningerne om, at vi skulle få en god dameafdeling i samarbejdet mellem Stilling og Skanderborg. Vi skulle have lavet en rød tråd i ungdomsafdelingen op mod seniorafdelingen. Det er også sket, og vi har fået lavet nogle gode træninger sammen, og meget ærgerligt, at det slutter nu, siger Pernille Jensen.

Skanderborg har ungdommen i dag, i modsætning til min gamle klub Stilling, og de har også SHEA i ryggen. Selve fundamentet for at gøre dameafdelingen bedre er i Skanderborg, og derfor har Stilling valgt at give licensen videre til Skanderborg Håndbold, fortsætter Pernille.

Det koster meget at drive et damehold, og Stilling vil gerne være en breddeklub, mens Skanderborg også vil se resultater og udvikling. Skanderborg har i mange år haft fokus på førsteholdsherrer, men nu får de begge køn, og nu er det rigtig vigtigt, at man får begge afdelinger til at køre.

Det er også vigtigt, at vi får en træner, som kan bevare arbejdet med den RØDE TRÅD, så springet ikke bliver så stort mellem ungdom og senior, slutter Pernille Jensen.

Aage Armann

20.12.2011